Tjek på inhalationen
Har du tjek på inhalationen?
- Jeg ved, hvordan min astmamedicin virker
- Jeg er altid sikker på, at jeg har fået hele min dosis af medicinen
- Min medicin virker lige godt hver gang
- Jeg holder vejret i nogle sekunder efter jeg har inhaleret
- Jeg har let ved at se, at inhalatoren er tom
- Jeg ved, hvordan jeg skal rengøre min inhalator
Kender du problemet?
At have tjek på inhalationen er ikke altid lige nemt. Du synes måske. At din inhalator er vanskelig at bruge, eller at det er svært at vurdere, om du har fået den rigtige dosis. Det kan være svært at huske at tage den forebyggende medicin, eller måske er din medicin brugt op, inden du ifølge recepten kan hente ny forsyning.
Kan du nikke genkendende til et af ovenstående problemer med din inhalationsmedicin, så kom ind på apoteket og få hjælp. Apoteket tilbyder at tjekke din inhalationsteknik. Det betyder, at du i fred og ro kan få styr på teknikken og svar på dine spørgsmål.
Hvorfor skal du have tjek på inhalationen?
Når du inhalerer din medicin, virker den lige der, hvor du har brug for den – nemlig i lungerne.
For at medicinen kan nå lungerne, er det vigtigt, at din inhalationsteknik er korrekt. Der er forskellige inhalationsteknikker til forskellige inhalatorer. Apoteket kan vise dig, hvilken inhalationsteknik du skal bruge til din inhalator.
Hvad kan apoteket hjÆlpe med?
- Fortælle, hvordan du bruger din inhalator bedst muligt
- Hjælpe dig til en god inhalationsteknik
- Vise dig, hvordan du gør inhalatoren ren og hvornår den er tom.
- Give dig svar på dine spørgsmål om inhalationsmedicinen
Ydelsen tjek på inhalationen varer 15 minutter og er gratis.
Ydelsen tjek på inhalationen kræver ingen tidsbestilling. Kom ind og hent en brochure eller få mere information af det faglærte personale på apoteket.

